Kære, jeg har været blind,
Men det er jo fordi,
Jeg har haft et lukket sind,
Men det er nu forbi.

Skænk mig bare et sekund,
Hvor du syns om mig,
Jeg ville rejse jorden rundt,
Bare for at finde dig.

Kære, leder du efter mig ?
Så lad mig være din,
For jeg leder jo efter dig!
Og du ku være min.

Drik af kærlighedens bryg,
Ja lad os dele varme,
Du kan være ganske tryg,
Kom her i mine arme.

Kære, lad mig se dit smil,
Nu da jeg har grædt.
Lad min sjæl få det hvil,
For jeg er blevet træt.

Den værste ting jeg lærte,
Gør mig til et vrag,
Kun lidt plads i et hjerte,
Er kærlighedens krav

Livets mirakel et barn er født
Og alle omkring det glædes
En sjæl er hentet til os ned
Uskyldig, fin og sød

Det lille barn det vokser så
Og spreder glæde omkring sig
Vi ønsker alle at leve med det
Og give det alle vor mangler

Barnet bliver stort
Og vil være sig selv
Det river sig løs fra sine kære
Det første tegn på, at uskyld er svær at bære

Mange år efter møder det én
Som også står på egne ben
De deler nu livet sammen helt dødt
Mens andre de mener, at det gik da sødt

Til sidst bliver det gammelt
Og ensomt især
Og det ved nu præcist, hvad er gået forkert
Men sådan er livet, det har vi da lært!